Alminde 3, Enderslev, 4652 Hårlev

Charmerende bindingsværk kun 2,5 km fra Hårlev

Handler jeres boligdrømme om at flytte ud til fred, ro og skøn natur? Så skal I vende blikket mod Alminde 3, hvor der netop nu udbydes en charmerende ejendom med bindingsværk og udsigt udover markerne. Selve huset og den ene tilstødende længe kan dateres helt tilbage til 1870, så I får to bygninger med sjæl og charme; facaderne prydes af bindingsværk, og indendørs er der fritliggende bjælker i lofterne, mens lyset strømmer ind gennem klassiske bondehusvinduer.
~
Huset er på 90 m2, som er indrettet med et badeværelse, et soveværelse, et køkken og to lyse stuer. I den føromtalte længe finder I - foruden et fyrrum - ét stort rum med eget køkken. Det giver jer en masse spændende muligheder, for der er plads til såvel overnattende gæster som en gildesal - men der kan måske også etableres et nyt hjem, hvis I drømmer om at bo to familier side om side.
~
På matriklen finder I også en stor lade, som kan give plads til værksted, maskiner og hobbyliv. De tre bygninger indrammer en hyggelig gårdsplads, som kan indrettes med små solkroge til sommerdagene. I får i det hele taget rigelig plads til udelivet, for grunden folder sig ud med intet mindre end 2.630 m2. I den store have kan I indrette jer med alt fra drivhus til køkkenhave og bålplads.
~
Der venter jer en fredfyldt tilværelse her på adressen, hvor I bor med fri udsigt til det åbne marklandskab; men selvom I flytter ud til det gode liv på landet, skal I ikke gå på kompromis med afstanden til de daglige gøremål. Der er nemlig kun 2,5 kilometer til bymidten i Hårlev, hvor I finder både station, butikker og et velassorteret supermarked. Derudover har byen også skole, hal, pasningstilbud og gang i foreningslivet. Endnu mere byliv venter jer i Køge, hvor det tager under 20 minutter i bil, før I står midt på Torvet i byens hyggelige centrum.

Velkommen til Alminde 3, 4652 Hårlev

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.