Mangler du hjælp til at købe din næste bolig?

At købe fast ejendom er en af livets store beslutninger. Mange spørgsmål trænger sig naturligt på, når boligdrømmen skal realiseres: Er prisen den rigtige? Hvordan skal ejendommen finansieres? Og hvad skal jeg være opmærksom på juridisk? Vi har svarene, og derfor er det vigtigt at have en boligadvokat med på sidelinjen.
Vores erfaring er, at du får den bedste oplevelse, hvis du allerede kontakter os, mens du kigger efter den nye bolig – og altid før, at du underskriver købsaftalen. Vi er din uafhængige rådgiver, som sikrer dig en tryg og sikker handel ved kun at varetage dine interesser.
Den største økonomiske investering i dit liv
At købe bolig er for de fleste den største økonomiske investering i livet. Det kræver, at beslutningen træffes på et solidt grundlag af undersøgelser og vurderinger. Når du har udset dig den perfekte bolig eller grund, er det derfor en god idé at inddrage din boligadvokat hurtigt. På den måde undgår du faldgruber og ubehagelige overraskelser.
Vi ved, at der er mange nye og uvante ting at forholde sig til i en bolighandel. Som køber er det let at miste overblikket. En boligadvokat har erfaringen og kan hjælpe dig trygt gennemkøbsprocessen.
Vi sikrer dig en kompetent boligrådgivning fra A-Z og gennemgår alt materiale vedrørende ejendommen, så du har ro i maven hele vejen igennem dit boligkøb.
Med vores juridiske vurdering er du sikret  
   
·      Gennemgang af købsaftale med salgsopstilling og afklaring af ejendommens forhold, herunder eventuel forurening, olietank, matrikelkort, servitutter etc.
·      Specielt for ejerlejligheder gennemgår vi blandt andet ejerforeningsbudgetter, regnskaber, gældsforpligtelser udenfor købesummen samt referater fra de seneste generalforsamlinger.
·      Vurdering af om ejendommens pris er den rigtige, herunder eventuelle forhandlinger med mægler/sælger om vilkår.
·      Rådgivning om finansieringsmuligheder og -vilkår.
·      Rådgivning om forsikringsforhold samt el- og tilstandsrapportens indhold.
·      Rådgivning om muligt behov for testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst mv.
·      Endelig hjælper vi naturligvis med registrering og tinglysning af skøde og eventuelle pantebreve, udarbejdelse af refusionsopgørelse med videre, ligesom vi sikrer, at alle forhold er på plads, før købesummen frigives til sælger.

Kontakt os allerede i dag

Ved udfyldelse og indsendelse af formularen godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via mail med henblik på en dialog om rådgivning i forbindelse med dit køb af bolig. Du kan læse mere i vilkår for persondata her