Mulighedsrig villa, der er perfekt til børnefamilien eller det unge par !
Blot to minutters kørsel fra centrum af Køge C finder I denne villa, hvis mulighedsrige planløsning og rummelige baghave vil være et oplagt valg for børnefamilien eller det unge par, der gerne vil tage del i moderniseringen af disse skønne rammer.
Huset er opført 1937 med en velholdt, rød murstensfacade og kvadratiske vinduer. Ved fronten ses en mindre forhave, imens bagsiden byder på en større baghave, som både små og store vil have glæde af i særligt de varme sommermåneder. Gemmer I på en hang til at dyrke egne grøntsagert, er der ligeledes rig mulighed for at etablere både drivhus og forskellige bede, således dele af aftensmåltidet kan bestå af hjemmedyrket grønt.
Fra hoveddøren træder I direkte ind i entréen i det høje stueplan, hvor der er plads til at hænge jakkerne og stille skoene før I bevæger jer videre ind i de resterende rum. Her I finder et køkken, et toilet, en stue og to værelser. Det er ligeledes i køkkenet, at I finder trappen ned til kælderplanet, der består af et vaskerum samt to disponible rum. Hjemmet fremstår i sin helhed velholdt og indbydende takket være de brede vinduer, der tillader at solens stråler kan strømme ind og ud over alle overfladerne. I får dog også den helt oplagte mulighed, som de kommende beboere, til at tage ejerskab over herlighederne ved at modernisere og renovere efter egne ønsker og behov, således de gode rammer kan få lov til at stå ved sin ret.
Beliggenheden er perfekt for jer, der gerne vil bo i et hyggeligt villakvarter, samtidig med at have gåafstand til både skole, institution og indkøb. Blot under 500 meter herfra finder I den nærmeste skole, hvortil I kun skal bevæge jer 200 meter til nærmeste institution. I kan derfor trygt lade bilen stå hjemme, indtil I skal en tur udenbys eller til centrum af Køge. Køge centrum har det hygge handelstorv med caféer, restauranter og butikker. Der er heller ikke langt til Køge Station, hvis man vil en tur med toget til København, og fra stationen kører der både regionaltog og S-tog.