CHARMERENDE FRITIDSHUS I FREDELIGE OG NATURSKØNNE OMGIVELSER !
Helt fortryllende velholdt og charmerende Trelleborg Sommerhus fra 1966, som gennem årene er blevet kræset om med flere opdateringer, såsom hvidmalede vægge og nyere armatur på badeværelse og køkken.
Fritidshuset er på 55 kvadratmeter og indeholder: en rummelig entré, der fungerer som fordelingsgang. Herfra tilgås det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter og et badeværelse med separat brus og toilet. Dertil fås to fine værelser, mens hjemmets hjerterum må siges at være i det kombineret opholdsrum bestående af køkken samt spise- og opholdsstue.
I 2021 blev køkkenet opdateret med bl.a. ny bordplade og armatur, og i spisestuen kan I dele ferieminder på tværs af bordet. Opholdsstuen må siges at være helt fortryllende med plads til afslapning og en svensk porcelænsovn, der vil varme jer på de kolde dage.
Udvendigt befinder der sig et udhus på 23 kvadratmeter med badeværelse, køkken og et opholdsrum med fornuftig sengeplads, og som i dag anvendes som et anneks.
Selve matrikel breder sig over 800 kvadratmeter, hvor der er sat fokus på økosystemet i den velanlagte have og med græs på taget af fritidslivet. Dette er med til at tiltrække og opretholde et rigt dyreliv med bl.a. nysgerrige pindsvin og spændende fugle. Omkring huset er der anlagt terrasser, således solens stråler kan fanges dagen lang, og skulle den danske sommer briste, kan I trække ind under den overdækket terrasse.
Omgivelserne er så skønne og fredelige. Få hundrede meter fra adressen kan I træde direkte ind i den magiske bøgeskov og overlade jer selv til naturen. Strand og vand er prikken over i'et for ferier og fritidshuse og kun 650 meter er der til vandkanten ved Strøby Ladeplads Strand.