logo
image 01
image 02
image 03
Kibækvænge 3A, 4600 Køge
Velindrettet rækkehus med mange muligheder - håndværkertilbud !

For enden af en lukket vej i Ølsemagle, blot få kilometer fra Køge Centrum, finder I dette spændende rækkehus. Her overtager I et  hjem, hvor de 96 kvadratmeter er særdeles veludnyttede, men trænger til istandsættelse. Med de rette idéer og kreative løsninger har I mulighed for at skabe præcis det drømmehjem, I ønsker jer. Der er tale om et "håndværkertilbud".

Indenfor bydes I velkommen i entréen, som leder videre til boligens åbne opholdsmiljø. Her er køkken-alrum og stue samlet i ét, hvilket skaber optimale rammer for samvær på tværs af madlavning og afslapning. Køkkenet byder på gode skabsløsninger, mens stuen har en fornuftig størrelse med plads til både spiseafdeling og sofaarrangement.

Det 1/2 dobbelt hus rummer desuden to værelser med faste skabe samt et badeværelse indrettet med bruseniche. Hertil kommer et praktisk bryggers med tilknyttet disponibelt rum, som giver ekstra opbevarings- eller anvendelsesmuligheder. Fra stuen er der direkte udgang til haven, der er orienteret mod sydvest, så I kan nyde solen det meste af dagen. Haven er anlagt med græsplæne og let beplantning og er hele vejen rundt omkranset af hegn, som sikrer privatlivet, når I opholder jer udendørs.

Beliggenheden er også værd at fremhæve. Med adresse her får I en nem og bekvem hverdag med alle fornødenheder inden for kort afstand. Pendleren vil sætte pris på nærheden til både busforbindelser og Køge Nord Station samt de gode tilkørselsforhold til motorvejen. Skole, dagtilbud og indkøb ligger inden for halvanden kilometer, og den naturskønne Ølsemagle Revle bliver hurtigt et oplagt udflugtsmål.

Velkommen til Kibækvænge 3A, 4600 Køge !

Økonomi
Pris
2.495.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
13.276 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
10.776 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.012 kr.
Camma Ryborg
Daglig leder - Ejendomsmægler, MDE
Nyeste