Anemonevej 14, 4600 Køge

Spændende familievilla med mulighed for at sætte sit eget præg

Anemonevej, Erantisvej og Irisvej er velkendte veje i Køge, og kvarteret omtales ofte som "De 40 huse". Alle ejendommene her er tegnet af arkitekt Henning Christensen fra Ringsted og blev opført i løbet af 1950'erne. Kvarterets karakteristiske ensartethed skal bevares, hvilket betyder, at der skal søges om tilladelse for ændringer af husenes udseende.

På Anemonevej 14 finder I en solid villa fra 1954 med 138 etagemeter fordelt på flere niveauer. I stueplan er der en entré, et køkken og en stor stue med brændeovn. Mellemetagen rummer en repos, et badeværelse og et værelse, mens øverste etage består af tre værelser. Derudover er der en 20 kvm kælder med flere disponible rum, som blandt andet kan indrettes til vaskekælder. Hjemmet trænger til istandsættelse, hvilket giver jer mulighed for at sætte jeres eget præg på indretningen. Der er tale om et "håndværkertilbud".

Grunden er på 724 kvm og omfatter en forhave med græsplæne, som fortsætter rundt om huset og danner en dejlig baghave. Indkørslen afsluttes med en garagebygning med port og tre disponible rum til værksted eller opbevaring. I haven findes også et redskabsskur, og der er rigelig plads til leg på plænen samt afslapning på den sydvendte, delvist overdækkede terrasse.

Dette er en ideel beliggenhed for både det etablerede par og børnefamilien, og nabolaget har beboere i alle aldre. Gode stisystemer i nærheden sikrer, at børnene kan komme sikkert til skole uden at krydse store veje. I kan også bruge stierne til diverse indkøbsmuligheder. Køges charmerende handelsliv med brostensbelagte gader, gode butikker og lækre spisesteder ligger blot 1,5 km væk, og naturen er tæt på med gåafstand til Køge Ås, Køge Havn og Søndre Strand med skov. Foruden de skønne omgivelser i nærmiljøet bliver pendleren desuden tilgodeset med bare 35 minutters kørsel til København.

Velkommen til Anemonevej 14, 4600 Køge.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.