Æbeløgade 46, 3. 4., 2100 København Ø

Toværelses lejlighed på Østerbro med central beliggenhed !

Med adresse på Æbeløgade bliver du en del af Klimakvarteret på Østerbro – Københavns første klimatilpassede bydel. Her får du mulighed for at tage del i et spændende projekt, der arbejder for at fremtidssikre byen og gøre kvarteret til Københavns grønneste. Bygningerne energirenoveres, og gård- og byrummene omdannes til frodige oaser, mens beboerne iværksætter spændende tiltag som f.eks. tagfarmen på toppen af Nellemann-huset.

Ønsker du at bo centralt, så tag et nærmere kig på denne toværelses lejlighed på Æbeløgade 46, 3. 4. Her kan du bo i en klassisk gulstensejendom fra 1935, hvor brede vinduespartier lukker masser af lys ind i lejligheden, og altaner pryder facaden. Et grønt fællesareal byder sig til mellem ejendommene, hvor du kan nyde solen med grill og hygge bag den grønne hæk. Når du har brug for at trække dig tilbage fra byens summende liv, kan du slappe af på din egen sydvendte altan.

Lejligheden er på 50 m² og består af en entré, køkken, stue, soveværelse og badeværelse. Den nydelige bolig er præget af lyse fornemmelser, hvor store vinduespartier lader sollyset falde på det lyse trægulv, mens det generelt hvide inventar understreger den luftige atmosfære. Køkkenet er i et pænt design med træbordplade, lyseblå mosaikker på væggen og gaskomfur. Badeværelset byder på en klassisk sort/hvid farvekombination. Til lejligheden er der adgang til vaskekælder og tilhørende tørrerum med brugsret til loft-/eller kælderrum samt cykelkælder.

Udover at bo centralt med kort afstand til Ryparken s-togstation og metroen ved Vibenshus Rundel, vil du også være hjemme på Østerbro, som byder på mange muligheder for dagligvareindkøb, spisesteder og musik inden for kort afstand. Bare fem minutter væk ligger Østerbrogade, der praler af førsteklasses butikker og smagfulde caféer. Derudover kan du på mindre end et kvarter på cykel nå Nordhavns maritime sommerstemning, Indre Bys mange kulturtilbud samt Stefansgadekvarterets livlige gader.

Tag skridtet ind i fremtiden og bliv en del af Østerbros Klimakvarter med denne skønne toværelses lejlighed.
 
Velkommen til Æbeløgade 46, 3 ,4., 2100 København Ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.