Agersøvej 17, 4652 Hårlev

Sjældent udbudt andelsbolig med optimal planløsning !

I et roligt, lukket område klos op ad grønne arealer udbydes dette skønne enderækkehus i ét plan. Boligen byder på en optimal planløsning i form af to værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken og to stuer, og udendørs venter en carport og en nem have.

Ved ankomst parkeres bilen i carporten, hvorfra du træder tørskoet inden døre via vindfanget. Hjemmets hjerte er dagligstuen, som er placeret midt mellem køkkenet og udestuen, og her får du et lyst og rummeligt opholdsmiljø med plads til både spisebord og sofagruppe. Køkkenet er holdt i en enkel stil med hvide skabselementer, og som en praktisk detalje er bryggerset placeret lige ved siden af. Den førnævnte udestue bliver et aktiv allerede fra de første tegn på foråret.

Boligen indeholder også to gode værelser, som begge har faste skabe, og dertil kommer badeværelset med bruseniche.

Med både en forhave og en baghave er der rig mulighed for at følge solen i løbet af dagen. Begge udemiljøer er anlagt som terrasser, så der er minimal vedligeholdelse, og da huset ligger for enden af rækken, er oaserne ganske ugenerede.

Du bosætter dig i et trygt og roligt kvarter med grønne arealer og langstrakte marker, der ligger klos op ad området. Trods den naturskønne placering er der kort afstand til byens tilbud, for en lille cykeltur leder dig til indkøb, skole, idrætshal og Hårlev Station. Vil du til Køge, tager køreturen kun omkring et kvarter i bil.  

Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.

Velkommen til Agersøvej 17, 4652 Hårlev !

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.