MODERNE HERSKABSLEJLIGHED PÅ 117 KVM MED SOLRIG ALTAN OG ET STORT KÆLDERRUM !
Puggaardsgade 6, 1, th. kan nu blive jeres nye adresse, for her udbyder vi nu en lejlighed, som har hele pakken og uden fællelån. Hjemmet rummer nemlig den helt ideelle kombination af herskabscharme og moderne funktionalitet, og beliggenheden mellem København K. og Vesterbro er blot prikken over i'et.
Lejligheden ligger på 1. sal og har en perfekt planløsning, hvortil der også hører et sort kælderrum med mange muligheder. Når I åbner hoveddøren møder I plankegulve, stuklofter, vægpaneler og dannebrogsvinduer (med kig til både Glyptoteket og Det Gyldne Tårn i Tivoli) såvel som et splinternyt køkken fra 2021 samt et moderne badeværelse med gulvvarme.
Lejligheden indeholder: en entré, hvor der er direkte afsæt til lejlighedens to stuer en suite. Indretningsmulighederne er i top, og begge stuerne har karnap, hvilket sikrer et godt lysindfald. Boligens to værelser kan anvendes som I ønsker, og fra det største af dem kan I tilgå lejlighedens altan, som vender mod syd og har udsigt over det splinternye gårdmiljø. Lejligheden afrundes med det flotte køkken, opført i et strømlinet design med lyse overflader og alt i integrerede hårde hvidevarer samt det rummelige badeværelse, som har gulvvarme, væghængt toilet, glasafskærmet brus, kombineret vaskemaskine/tørretumbler og udluftningsvindue.
Ejendommen er opført i 1908 og I bliver en del af en god og veldrevet ejerforening med styr på økonomien. Ejerforeningen er i gang med et næsten færdigrenoveret gårdmiljø med plads til aktiviteter såvel som afslapning - her vil I elske at tilbringe solskinsdagene under åben himmel, når ikke I slår jer ned på jeres egen altan.
Puggaardsgade ligger i byens absolutte centrum - så enkelt kan det vist siges. Gaden strækker sig hele vejen fra havnen og ind mod byen, hvor Glyptoteket, Tivoli, Rådhuspladsen, Strøget og Hovedbanegården - alt sammen ligger i den umiddelbare nærhed. Resten af København ligger selvfølgelig i kort cykelafstand fra adressen.